Hvordan fungerer en luft til luft varmepumpe?

Sommeren i Danmark kan hurtig blive kold og våd, og det kan nemt ødelægge sommerferieen i dit lille sommerhus, som du havde glædet dig sådan til. Udover at det er koldt udenfor, og du må blive indendørs det meste af tiden, kræver det også en stor mængde energi at holde huset bare nogenlunde varmt. Mange sommerhusejere anvender elektriske radiatorer til opvarmning af huset, typisk en i hvert rum for at kunne holde hele huset den samme temperatur.

De fleste af os er bange for at kigge på vores elregning bare for vores helårsbolig, men hvad mon ikke det koster dig ekstra at bruge strøm på opvarmning gennem 3 måneder om sommeren i dit sekundære hus? Der er ingen tvivl om at el-opvarmning til midlertidig brug er nemt, men det er bestemt ikke billigt eller miljøvenligt. Derfor er der nu et hav af energieffektive klimaløsninger, som er specifikt designet til forskellige slags huse med forskellige opvarmningsmåder.

Luft til luft varmepumpe i små huse

I mindre huse, der typisk kun bebos om sommeren, og hvor der opvarmes med el, er en luft til luft varmepumpe særligt brugbar, da den kan dække ca. 70% af dit opvarmningsbehov i huset. Den holder huset frostfrit om vinteren, så du undgår at ødelægge hus og rørlægning, hvis du kun anvender huset i sommerperioden. Typisk installeres pumpen i det rum i huset, som er størst og anvendes mest fx stuen eller køkkenalrummet. Til de andre rum i huset, badeværelse og evt. soveværelse, kan det stadig være nødvendigt at have en el-radiator. Til brugsvand i huset må der også stadig anvendes elektrisk opvarmning, da varmepumpe luft til luft kun opvarmer luften i inde i rummet. Der findes også luft til vand varmepumper, som varmer brugsvand og radiatorvand op. De er dog oftest beregnet til større huse, der er opvarmet i hele fyringssæsonen, og hvor man helt fjerner den nuværende varmekilde fra huset.

Funktion af luft til luft varmepumpe

Pumpen består af en del, der er udenfor huset, og en del der er inde i huset. Udedelen suger varmeenergi ud af den kolde udendørsluft og akkumulerer energien, så der kan sendes varm luft ind i huset. Fordelene ved at have pumpen er, at du bliver mindre afhængig af de stigende elpriser, og du sparer penge på din strømregning. Derudover er pumpen mere miljøvenlig, hvilket også giver dit hus mere værdi hvis du engang ville sælge det, især hvis huset er af lidt ældre dato, kan det sagtens betale sig at investere i energisparende foranstaltninger.

 

BKF-Klima A/S
Tempovej 18-22
2750 Ballerup
70265666